Sagsbehandler
Et godt samarbejde
Værd at vide som sagsbehandler
Det rigtige match
TUSO henvender sig til voksne borgere, som har forskellige former for psykiske funktionsnedsættelser såsom sindslidelse, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, ADHD, og tilknytningsforstyrrelse. Målgruppen hos TUSO har i tilknytning til dette ofte en uhensigtsmæssig adfærd og anden psykisk vanskelighed.
TUSO henvender sig ikke til borgere med fysiske handicaps, eller med misbrug.
Vi sørger for, i samarbejde med borgeren, at have en genkendelig, forudsigelse og struktureret hverdag.
Vi lytter til borgernes egne interesser, og vil fokusere på at disse også bliver kombineret i den genkendelige hverdag. Vi vægter højt, at dagligdagens indhold giver mening for vores borgere.
Vi vægter ligeledes samarbejdet med uddannelses og/eller beskæftigelsesinstitutioner med henblik på at understøtte borgerne kommer afsted og har et stabilt fremmøde.
Personale
Medarbejderne i TUSO er primært pædagoger og sundhedsfagligt personale. Alle vores medarbejdere gennemgår et introforløb. Her vil de blive undervist i forskellige pædagogiske metoder vi gør brug af samt medicinhåndtering, magtanvendelser, GDPR m.v.
Bevillingsgrundlag
I TUSO har vi to botilbud, hvor de er godkendt efter Servicelovens §§ 107.
Kvalitetssikring
TUSO ledes og kvalitetsstyres af direktør/tilbudsleder i tæt samarbejde med daglig ledere. TUSO’s årshjul sikrer kvaliteten for vores borgere og faglig udvikling og kompetencer af vores medarbejdere.
Pædagogik og tilgang
TUSO går op i at udvikle, udnytte og fordele sine ressourcer og tror på, at alle mennesker udgør en ressource i samfundet. Vi er åbne og nysgerrige og møder vores beboere og elever med deres sprog og hjælper dem med at italesætte og forfølge deres drømme.
Nedenstående kan du kort læse de forskellige tilgange vi gør brug af og baggrunden for dette.
Low arousal
Low Arousal er valgt, bl.a. fordi denne har fokus på, hvordan fagprofessionelle gennem egen adfærd kan støtte borgerens trivsel og udvikling af nye strategier til mere hensigtsmæssig adfærd i vanskelige situationer. Low Arousal kan anvendes til flere af de målgrupper, hvor uhensigtsmæssig adfærd forekommer, herunder borgere med psykiske- og dobbeltdiagnoser.
Low Arousal er oftest beskrevet i forhold til udadreagerende adfærd, men i dansk kontekst er tilgangen også afprøvet til borgere med uhensigtsmæssig og selvskadende adfærd. Oversat til dansk, benævnes Low Arousal bl.a. som ro-givende pædagogik og ikke konfronterende pædagogik.
Low Arousal har videre til formål at give fagprofessionelle kompetencer til at støtte borgeren i at ændre en uhensigtsmæssig adfærd ved at undgå konfronterende situationer og forsøge at opnå lavest grad af modstand hos borgeren. Gennem målrettet støtte kan tilgangen medvirke til at skabe et grundlag for trivsel hos borgeren og dertil hjælpe denne med at udvikle hensigtsmæssige strategier til at tackle hverdagens vanskelige situationer.
Low Arousal forebygger trusler, vold og magtanvendelser for borgere med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelser og sociale udfordringer. Ved inddragelse og ejerskab i eget liv, med udgangspunkt i borgerens ønsker, håb og drømme, forebygges vold og dermed vil trivsel øges for både medarbejdere og borgere.
Anerkendende tilgang
Den anerkendende tilgang handler blandt andet om at se på det, der virker, og lade det være inspiration til endnu bedre løsninger. Tilgangen bygger blandt andet på, at konstruktiv opmærksomhed øger vores selvværd og giver os mere mod på nye udfordringer. Vi lærer ofte mere af vores succeser end af vores fejltagelser. Vi ønsker en forandring af adfærd og vejen dertil går gennem validering.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske, søger at forstå og anerkende den måde verden ser ud fra det enkeltes menneskes perspektiv og søger dermed at forstå dettes mestringsstrategier. Forandringsprocessen sker gennem validering.
Den anerkendende tilgang fokuserer på det enkelte menneskes ressourcer, værdier og egne ønsker, håb og drømme.
Der stilles krav til det enkelte menneske med udgangspunkt i ressourcer og de forudsætninger, det har. Medinddragelse er altafgørende for udvikling af evnen til selvforvaltning.
Relationspædagogisk tilgang
Vi arbejder ud fra en relations pædagogisk tilgang, da vi gennem relationer til andre, spejler os i, og danner vores eget selvbillede og identitet.
Ved gode relationer opnås større effekt af vores pædagogiske arbejde.
En af målsætningerne er, at relation mellem borger og personale er ligeværdig, velvidende om at relationen altid vil være asymmetrisk – det er dermed altid personalet, der har ansvaret for at relationen er konstruktiv og har den rette kvalitet med udgangspunkt i med- og selvbestemmelsesprincippet.
Igennem en positiv og god relation, får vi kendskab til borgerens udvikling og behov. Ved at vise respekt og åbenhed kan der skabes en positiv relation, som er med til at øge den enkelte borgers selvværd.
Recovery orienteret tilgang
Recovery handler om at komme sig fra psykiske vanskeligheder og overvinde de sociale følgevirkninger som led i en personlig proces med et genskabt håb og en positiv identitet.
Recovery er en proces, som de fagprofessionelle kan støtte borgeren i og som finder sted i det liv, man lever, og hvor både den enkelte selv og omgivelserne spiller en central rolle. Den personlige indsats og en social proces er altafgørende for forandring i både livsmuligheder og måde at være i verden på. Oftest er denne proces ikke kun fremadskridende, men rummer både fremgang og tilbageskridt.
Vi arbejder recovery orienteret og tager i vores indsatser udgangspunkt i at alle kan komme sig. Dette betyder, at vi først og fremmest tager afsæt i den enkelte borgers ønsker og forudsætninger for hverdagen. Det er vigtigt for os, at borgerne oplever sig forbundet til både noget og nogen. Vi understøtter den enkelte borger i at finde håb, udvikle potentialer og danne/ gendanne en positiv identitet. Vores pædagogiske praksis giver kun mening, når den enkelte borger oplever en meningsfuld hverdag, med kurs og retning i eget liv. Vi insisterer på, at vores arbejde skal afstedkomme handlemuligheder for den enkelte borger, så denne kan gennemleve sin recoveryproces – med eller uden symptomer.
Recovery kan beskrives ud fra to typer perspektiver: Et udefra- og et indefra-perspektiv.
Recovery i et udefra-perspektiv:
I et udefra-perspektiv vurderes recovery i forhold til, om borgeren er kommet sig helt, hvilket også kaldes klinisk recovery, eller delvist hvilket også kaldes social recovery.
Kliniks recovery har fokus på den enkelte borgers symptomer og symptomfrihed mens social recovery har fokus på den enkelte borgers funktionsniveau på trods af symptomer.
Personlig recovery vurderes fra et indefra-perspektiv, hvor det er borgeren selv, der definerer sin recovery. Her handler det om at komme sig på en måde, så borgeren indgår i et velfungerede og personligt tilfredsstillende liv også selvom borgeren fortsat har symptomer.
To promote the personal recovery process, work from CHIME (Connection, Hope, Identity, Meaning and Empowerment):
Forbundethed – at høre til i sociale fællesskaber
Håb og fremtidsdrømme – at tro på muligheden for at komme sig
Identitet – at (gen)opbygge en positiv identitet
Mening – at (gen)finde mening med livet, herunder kriser
Empowerment – at finde styrke til at handle
Disse er en integreret del af personalets arbejde med at støtte op om borgerens udvikling af en positiv identitet, troen på og håbet for fremtiden samt empowerment.